Undgå senfølger af for tidlig fødsel
Se de små udviklingsmæssige afvigelser/forsinkelser.
Forebyg og afhælp ved tidlig indsats.
|
Preem Team tilbyder inden for området
For tidligt fødte børn :
Foredrag
Temadage
Kurser
Litteratur
I Danmark fødes årligt ca. 4.500 børn for tidligt, hvilket svarer til 7,3% af det samlede fødselstal.
De for tidligt fødte børn starter livet med voldsomme og ubehagelige oplevelser, adskillelse, umodne organer samt uudviklet hjerne og nervesystem.
Når børnene vokser op, er de ofte bange og utrygge, mangler selvtillid og selvværdsfølelse og er meget sårbare. Derudover har mange præmature børn vanskeligheder med mad, sprog, søvn og motorik, og de har ofte hyperaktivitet, sanseintegrationsproblemer, koncentrationsbesvær og indlæringsvanskeligheder.
Disse funktionsnedsættelser fører ofte også til sociale vanskeligheder.
Men børnene kan hjælpes til at få et højere funktionsniveau, og lige som der psykologisk kan repareres på følgevirkningerne af traumatiske oplevelser hos voksne, kan det også gøres hos børnene.
En tidlig og tværfaglig indsats kan forebygge mange af børnenes vanskeligheder: når sanseintegration, motorik, psyke og følelsesliv er i balance, bedres søvn- og spisevaner samt sprogudvikling, sociale kompetencer, koncentration og indlæring markant.
Vores foredrag og undervisning tager udgangspunkt i bogen For tidligt fødte børn – usynlige senfølger af Jonna Jepsen .
Vi sætter fokus på:
Hvilke senfølger er typiske?
Hvad er årsagerne?
Hvilke særlige behov har børnene?
Hvad kan der gøres?

Foredrag
Åbne foredrag henvender sig såvel til forældre og pårørende som til fagpersoner, som i deres daglige arbejde har med for tidligt fødte børn at gøre.
Et foredrag varer cirka tre timer inkl. efterfølgende debat.
Preem Teams foredragsholdere kan af foreninger, aftenskoler m.fl. hyres til disse åbne arrangementer
Kontakt Preem Team for nærmere aftale Kontakt.
Lukkede foredrag. Det er også muligt at bestille en oplægsholder til at komme til et lukket arrangement i fx kommune, institution, skole, klub, fagforbund eller andet.
Kontakt Preem Team for nærmere aftale Kontakt.

Temadage
På temadagene er der tid til dialog, så teori og indsigt i fællesskab kan relateres til hverdagen med de for tidligt fødte børn.
Der vises videoklip, og der gives konkrete handlemuligheder, både i den direkte omsorg for barnet og i relation til samarbejde.
Temadage afholdes i tidsrummet: kl. 8:30-15:30 med mindre andet ønskes.
Bestil en underviser til at komme til et lukket heldagsarrangement i fx en offentlig instans. Det kan være for dagplejere/pædagoger, sundhedsplejersker, skolelærere/SFO-pædagoger eller tværfaglige grupper.
Kontakt Preem Team for nærmere aftale Kontakt.

Kurser
Kurser
2-dages in- eller externatkurser for henholdsvis dagplejere/pædagoger og skolelærere/SFO-pædagoger.
Kurserne er bygget op over samme skabelon som temadagene, men der er desuden mulighed for udveksling og fordybelse i grupper, så man som deltager selv finder frem til forståelse, erkendelse og handlemuligheder.
En stor fordel ved et 2-dages kursus er, at man som deltager har god tid og ro til at 'fordøje' den indsigt og viden, man erhverver i forløbet.
Kurserne afholdes med 3-4 ugers interval mellem dag 1 og dag 2. Det betyder, at man mellem de to kursusdage har mulighed for at afprøve nye handlemuligheder i sin hverdag.
Alle kurser afholdes i tidsrummet: kl. 8:30-15:30 med mindre andet ønskes.
Kontakt Preem Team for nærmere aftale Kontakt .

Coaching/Supervision
Se www.rafaelcenteret.dk

Litteratur
Jonna Jepsen er forfatter til flere bøger om for tidligt fødte børn:

For tidligt fødte børn – i dagtilbud, Arbejdshæfte, Dansk Pædagogisk Forum, 2008, kr. 66,-.
Af Jonna Jepsen.
Arbejdshæftet er rettet mod pædagogisk personale, herunder også ansatte i dagplejen. Det giver en god beskrivelse af senfølger og har mange praktiske råd til, hvad man kan gøre for de for tidligt fødte børn. Hæftet giver også bud på, hvordan man kan skabe et positivt forældresamarbejde. Det kan bestilles på forlagets website www.paedagogiskforum.dk

For tidligt fødte børn – usynlige senfølger, Hans Reitzel, 2004, kr. 228,-.
http://www.gyldendal-akademisk.dk/webapp/wcs/stores/servlet/product_10001_10004_19214_11229_1000
Bogen er en detaljeret gennemgang af det pensum, som foredrag, temadage og kurser er bygget over.
Det er muligt at bestille og købe bogen ved tilmelding til en temadag eller et kursus. Desuden kan den lånes på biblioteket, købes i boghandelen eller i netbutikken www.unik-kids.dk

Født for tidligt – en forældrehåndbog, P. Haase & Søn, 2. udgave, oktober 2007. Udsalgspris: kr. 178,-Bogen er fortrinsvis skrevet til forældre og pårørende og omhandler tiden på neonatalafdelingen og det første års tid i hjemmet. Den giver mange konkrete beskrivelser og praktiske råd. Kan også med fordel læses af social- og sundhedspersonale.
2. udgave kan bestilles i boghandlen eller på www.unik-kids.dk. Den kan også lånes på biblioteket.
For tidligt fødte børn – usynlige senfølger er nu udkommet i en engelsksproget udgave i Europa, USA og Australien. Bogen kan rekvireres direkte fra forlaget: http://www.karnacbooks.com/product.php?PID=22696
|